1. Introduktion

Mellem 20.000 og 30.000 danskere får hvert år konstateret type 2 diabetes, og cirka 5.000 danskere dør hvert år på grund af diabetes senkomplikationer, som bl.a. består af koldbrand i ben og amputationer, og som i sidste ende ofte fører til en dødelig blodforgiftning.

Der er tale om nogle meget store menneskelige omkostninger, og der er tale om astronomiske samfundsudgifter på over kr. 30 mia. årligt.

Quit Diabetes konceptet i relation til den nuværende indsats i sundhedssektoren.

Quit Diabetes konceptet fokuserer på gennem ændret kost – proteinrig, men med færre kulhydrater og så lidt fruktose som muligt – og med simple livsstilsændringer at blive helt fri for diabetes symptomer og uden diabetesmedicinering.

For at sikre, at diabetikere får en tilstrækkelig kalorieholdig kost, ser vi ikke noget problem i, at kosten er mere fedtholdig.

Den nuværende rådgivning i sundhedssystemet anbefaler derimod, at diabetikere skal undgå fedt, og at de i stedet skal spise mange kulhydrater. Og hvis blodsukkeret som følge af kulhydraterne stiger for meget, anbefales hyppige og mindre måltider, så blodsukkeret ikke stiger for meget – meget ofte kombineret med at blodsukkeret nedbringes med medicinering i form metformin, og når det ikke er tilstrækkeligt suppleret med daglig injektion af Victoza, og når det så heller ikke er tilstrækkeligt med insulin.

Anbefalingerne om at indtage mange kulhydrater stammer tilbage fra halvfjerdserne, hvor amerikanske eksperter besluttede, at diabetikere burde undgå det mættede fedt ligesom alle andre af hensyn til at undgå hjerte- karsygdomme.
Der var imidlertid et problem!

Hvis en diabetiker hverken må spise fedt eller kulhydrater, bliver det svært at dække kaloriebehovet. Man sagde derfor, at diabetikerne skulle holde sig til kulhydraterne. Hvis blodsukkeret som følge heraf steg for meget, skulle man blot supplere med medicinering. Medicineringen er imidlertid sjældent uden problemer. Den er næsten altid forbundet med nogle bivirkninger. Med kulhydratrig kost og dårlig reguleret diabetes følger desuden ofte senkomplikationer – ligesom flere typer af medicinering, herunder insulin, har vist sig at være en medvirkende årsag til, at mange diabetikere har alvorlige vægtproblemer.

Siden da er forbruget af kulhydrater, herunder især sukker steget markant i de fleste lande, mens forbruget af mættet fedt er gået lidt ned. Det er netop i denne periode, at vi har set en fedmeepidemi og en eksplosionsagtig stigning i antallet af mennesker med type 2-diabetes og en eksponentiel stigning i behovet for medicinering af type 2 diabetikere.

En diabeteskost, der inkluderer daglig medicinering, er efter min opfattelse ikke en sund kost.

At dette er tilfældet fremgår af mange observationer. Allerede i 1963 rapporterede lægen George Campbell, at en tredjedel af de indere, som var emigreret til Sydafrika for at arbejde i sukkerindustrien, fik type 2-diabetes, mens frekvensen i hjemlandet blot var 1 procent. Der er flere tilsvarende iagttagelser, som indikerer, at spisning af for meget sukker er hovedårsagen til udvikling af diabetes 2.

De seneste års forskning ved bl.a. University of California (UCSF) i, hvorledes vi fordøjer forskellige sukkerarter, viser, at sukkerstoffet fruktose med stor sandsynlighed er hovedårsagen til udvikling af diabetes type 2, og at det også er årsag til bugfedme og til det, vi kalder det metaboliske syndrom.

Efterfølgende har omfattende undersøgelser desuden vist, at der ikke er grundlag for anbefalingen om at undgå fedt. Mere end 30 studier har f.eks. vist, at kolesteroltallet hos mennesker, der fråser i mættet fedt, ikke er højere end hos andre. Intet kosteksperiment har kunnet forebygge hjerteinfarkt ved at mindske madens indhold af mættet fedt. Mange studier har også vist, at risikoen for at dø af hjerteinfarkt eller et slagtilfælde er mindst hos dem, der spiser flest mejeriprodukter.

Dette billede bekræftes af Sydney Diet Heart Study som blev offentliggjort i BMJ den 5. februar 2013. En forøgelse af indtaget af planteolie på 5 % i stedet for mættet fedt resulterede efter 40-45 år i en 35 % forøget risiko for at dø af en hjerte- karsygdom!

Det er også et faktum, at kolesteroltallet hos patienter, der indlægges med akut hjerteinfarkt i gennemsnit er lavere end normalt. Det viste to amerikanske studier for nylig, og det drejer sig ikke om en enkelt afvigende observation; de to studier omfattede sammenlagt næsten 150.000 patienter fra hele USA.

Det er samtidig en kendt sag, at slankekost med under 1000 kalorier om dagen kan reducere og endda helt fjerne diabetes symptomer. Stort set alle eksperimenter udført af ledende amerikanske forskere har vist, at samtlige risikofaktorer for type 2-diabetes forbedres med kulhydratfattig kost, når kulhydratindhold blev reduceret til at dække mindre end 40 procent af kaloriebehovet. Mange af diabetikerne var tilmed i stand til at lægge både insulinsprøjten og diabetestabletterne på hylden.

Sundhedssektorens nuværende anbefalinger til type 2 diabetikere om at spise fedtfattigt og mange kulhydrater er således baseret på forkerte præmisser, og betegnes på denne baggrund af den dansk-svenske forsker dr.med. Uffe Ravnskov som en decideret skandale.

Det skal bemærkes, at Diabetesforeningen i Danmark tager afstand fra Dr. Uffe Ravnskovs påstande og anbefalinger . Foreningen begrunder det med, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation.

Det er imidlertid et faktum, at spisning af mange kulhydrater gør diabetikere mere syge, og at det næsten uundgåeligt resulterer i behov for diabetesmedicinering. For diabetikere under medicinering sker der erfaringsmæssigt en årlig forværring af sygdommen på 5 %.

For de fleste diabetikere betyder det, at der efter 1 til 2 år med medicinering med f.eks. metformin bliver behov for at øge medicindosis. Dette gentager sig typisk 2 til 3 gange, og efter et antal år er selv insulin ofte utilstrækkelig til en stabil regulering af blodsukkeret. De mange eksempler omtalt under Beretninger på Quit Diabetes hjemmeside underbygger dette forløb.

På denne baggrund er Diabetesforeningens og det danske sundhedssystems anbefalinger stærkt kritisable. Kun den mest kyniske del af medicinalindustrien, sukkerindustrien og behandlersystemet kan have interesse i på denne måde at generere flere sukkersyge- patienter.

Følgesygdomme forårsaget af for højt blodsukker

Diabetesmedicinering hindrer ikke, at diabetikere ved spisning af mange kulhydrater ofte får et for højt blodsukker og dermed alvorlige problemer med øjne, nerver, nyrer, hjerte og andre dele af kroppen. Der opstår hyppigt fodsår og skinnebenssår, som ikke vil heles, og der sker ændringer i mundhulen, som ofte resulterer i karies, parodontose, svampe-infektioner og inflammatoriske lidelser .

Bivirkninger ved at tage medicin til sænkning af kolesteroltal og blodsukker.

Som det fremgår af kapitel 20, er der i alt for mange tilfælde skræmmende bivirkninger ved diabetesmedicinering – især hvad angår kolesterolsænkende medicin. Blandt dokumenterede bivirkninger kan nævnes muskelsmerter og svaghed, neuropati, reduceret tankevirksomhed og sporadiske hukommelsessvigt, depression, hjerteinfarkt og måske kræft. Det er tilmed nu videnskabeligt dokumenteret, at statiner, der er det mest udbredte medikament mod forhøjet kolesterol, som gives til ca. 600.000 danskere med forhøjet blodtryk og til de fleste diabetikere, forøger risikoen for udvikling af diabetes med 9 %.

Diabetes kan helbredes og diabetes symptomer kan fjernes.

Der kan nævnes en række eksempler på, at diabetikere er blevet fri for diabetes. Det mest kendte går helt tilbage til 1920, hvor nobelprisvinderen Dr. Albert Schweitzer blev kureret for en dengang livstruende diabetes. Derudover er det almindeligt kendt, at mange overvægtige diabetikere i kortere eller længere tid bliver fri for diabetes ved gennem slankekure at tabe 10 % af kropsvægten og ved reduceret spisning af kulhydratholdige madvarer.

Den afgørende dokumentation for, at diabetes kan kureres, er fremkommet inden for de seneste 10 – 15 år. For langt de fleste svært overvægtige diabetikere, der får en gastric by- pass operation (fedmeoperation), forsvinder diabetes kort tid efter operationen. Lægerne bag gastric by-pass operationerne har ingen forklaring på fænomenet, men agter i de kommende år at undersøge, om det måske kan skyldes et hidtidigt ukendt hormon i tarmsystemet.

Det forhold, at diabetes symptomerne forsvinder kort tid efter by-pass operationerne, viser i hvert fald, at årsagen til diabetes ikke skyldes en defekt bugspytkirtel eller en grundlæggende insulinresistens i kroppens celler, da disse forhold ikke påvirkes direkte af operationen. Det kan heller ikke skyldes mængden af fedt på kroppen, da mængden af fedt – bortset fra omkring og under mavesækken – er fuldstændig uændret umiddelbart efter operationen. De hidtidige lægelige forklaringer på udvikling af diabetes 2 holder derfor ikke.

En mulig forklaring på fænomenet kan være, at trykket på bugspytkirtlen gennem operationen fjernes, og at bugspytkirtlen efter operationen igen får mulighed for at fungere normalt. Denne mulige forklaring understøttes af, at det er dokumenteret, at gastric banding operationer ligeledes fjerner diabetes 2 – men først i takt med det resulterende vægttab / den mindre mavesæk. (Ved gastric banding operationer indsnævres mavesækken gradvist med et justerbart bånd om mavesækken. )

En anden mulig forklaring kan være et hormon i tarmen, som aktiveres som følge af operationen. Det kan være tale om en forøget mængde af et glukagon lignende hormon, som styrker beta cellerne, og som måske medvirker til at fjerne insulinresistens.

Det kan også simpelt hen være en følge af, at patienten umiddelbart efter operationen grundet den mindre mavesæk bliver tvunget til spisning af langt færre kulhydrater, og i stedet spiser en mere proteinrig kost uden sukker/fruktose og med mere fedt.
Det er dokumenteret, at en sådan kostomlægning giver en forøget produktion af hormoner som eks. GLP-1, og at disse hormoner ud over at fjerne insulinresistens giver en stærkere og længerevarende mæthedsfølelse og dermed vægttab.

Den omstændighed, at patienten indtager væsentlig mindre sukker og fruktose, betyder, at den mangeårige forgiftning af leveren ophører, og at leveren igen ved spisning af mere sunde kulhydrater begynder at fungere normalt, og at insulinresistensen ophører.
Den meget proteinrige kost, som gives til nyopererede gasric by-pass patienter de første uger efter by-pass operationen, vil under alle omstændigheder resultere i et hurtigt vægttab, og det vil medvirke til at få diabetes til at forsvinde.

Det er erfaring for, at svært overvægtige diabetikere opnår de samme resultater ved at følge Quit Diabetes konceptet som ved en fedmeoperation – og at de mange negative effekter ved bypass operationer helt undgås.
I stedet for træthedsfølelse og depression opnås større energi og større livslyst, og vægttabet sker i et langsommere tempo, hvor huden kan nå at følge med.

I denne forbindelse skal bemærkes, at mellem 80 % og 90 % af alle t2 diabetikere er overvægtige med en relativt for stor mavesæk med for meget bugfedt (det metaboliske syndrom), og at en forstørret mavesæk i høj grad medvirker til yderligere vægtforøgelse. Hovedårsagen til dette er som beskrevet i kapitel 9 et for højt indtag af fruktose i nogle år.

Overordnet bør indsatsen mod det stadigt stigende antal type 2 diabetikere derfor ske

1. med en meget kraftig reduktion i indtaget af fruktose og af almindelig sukker
2. som en langsigtet indsats for – uden operative indgreb – at reducere mavesækkenstryk på bugspytkirtlen
3. samtidig med en proteinrig diæt med lidt mere fedt og med et lavt indhold afkulhydrater (under 40 % af det daglige kaloriebehov)

kombineret med nogle adfærdsmæssige ændringer til sikring af, at alle diabetes symptomer fjernes for resten af livet.